Årsager til dysfagi

Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som
synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein”
betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved
mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte (f.eks. efter muskelsvind,
cerebral parese) eller erhvervede skader (f.eks. efter hjerneblødning,
blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson), som f.eks. skader i de
muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion, anatomiske
forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger (f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft),
der er relateret til tygge- og synkefunktionen eller infektioner i mund og
svælg (f.eks. efter hoved-hals-kræft). MEN det kan også skyldes, at vi bliver
ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre
også som en, ofte overset, årsag til dysfagi ”drug-induced dysphagia” (1).

Tegn på dysfagi

Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste
uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering),
ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).                 

Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid
om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk
ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”,
vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).

Konsekvenser af dysfagi

Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde
maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke
tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af
spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er
mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med
dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget
risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død.
Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med
andre ofte bliver vanskeligt.

Hyppigheden af dysfagi

Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med
Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af
ældre på institution (4).

Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at
spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at
problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).

 

 

National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi

Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk
retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6).
Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder:
”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing
med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.

Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU eller pædagog, øge
dit fokus dysfagi?

Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de
pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke
samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.

Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være
opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:

1)      Hoster
eller rømmer sig

2)      Er
lang tid om at synke

3)      Ændrer
stemme

4)      Får
en rallende vejrtrækning

5)      Angiver
smerter ved synkning

Spørg desuden til:

1)      Om
borgeren hyppigt har feber,

2)      gentagende
lungebetændelser eller har haft et

3)      uønsket
vægttab.

Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere
borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1
eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til
yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.

Medicin og synkeproblemer

Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage
normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at
synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler.
Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke
hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er
en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi
(problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør
være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut, som har undersøgt borgerens
motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor
sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke.
For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og
aspiration hos en borger med dysfagi.

Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af
specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel
undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering
af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på
øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse
med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af
mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for
sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks.
dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.

Kan medicin forbedre synkefunktionen?

Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan
forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan
forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter
med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og
sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin
for deres sygdom (7).

Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre
(scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær
hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat
spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede
spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun
midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.

Kan medicin forværre synkefunktionen?

Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1).
Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som
f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt
for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan
være med til at forværre patientens problemer med at synke.

Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og
derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i
kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke
f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene
(8).

Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har
behov for medicin

 

Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a.
farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i
forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og
effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og
kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i
mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere
væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes
alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i
samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive
omkring medicinhåndtering.

 Af Annette Kjærsgaard, som er ergoterapeutisk specialist med Ph.d. inden for dysfagi og ejer af Dysfagiklinikken.

Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.